Så kom Netflix til Danmark

Så skete det endelig: Netflix er kommet til Danmark, og vi har endelig svar på, hvad det kommer til at koste, og hvordan udvalget er.

Lad os starte med prisen. 79 kr. Det er såmænd okay. Det er i hvert fald billigere end konkurrenterne herhjemme. Der skal man nok lige vente og holde lidt øje, for både YouSee, ViaPlay og Waoo kunne helt sikkert godt finde på at sætte prisen ned, så det kan blive ved med at konkurrere. Jeg mener stadig at 50-60 kr. ville være bedre, men jeg kan leve med 79 kr. Hvis altså udvalget er i orden.

Og det er egentlig det helt store spørgsmål. Hvis udvalget var det samme som i USA ville jeg være parat til at smide op til 150 kr, men sådan skulle det desværre slet ikke gå. Netflix har lovet, at udvalget bliver meget bedre over de næste måneder, men lige nu er jeg ret skuffet. Du kan se noget af udvalget her:
https://signup.netflix.com/BrowseSelection

Det irriterer mig helt vildt, at man ikke kan få lov at se hele udvalget uden at lave en konto. Det er jo det, de skal sælge det på.

Nå, men pyt nu med det. Udvalget af film er sådan set okay. Der måtte gerne være lidt nyere film, men det kan nok ikke lade sig gøre med de danske regler. Fair nok. Det der skuffer mig mest er hvor langt bagefter serierne er. Nogle af serierne kan man se til sæson 5, men i USA er serien ved sæson 8 og de sender sæson 7 på dansk tv. 2-3 sæsoner bagefter er bare for tamt.

Jeg er ikke helt solgt endnu. Det kommer an på, hvor meget bedre udvalget bliver i de næste måneder.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *