Nu går det hele sgu op i spåner!

Os raske praktikanter er jo om nogen kendt for at være gode for at tage en ekstra tørn, også når det kommer til de lidt mere utraditionelle opgaver. Og det var vi nogle stykker, der virkeligt fik lov til den anden dag, hvor vi blev bedt om at komme ud på en rideskole, der skulle have hjælp med nyt gulv til stalden. Det viste sig nemlig da vi kom ud, at de her hestefolk ikke lige havde tænkt situationen fuldstændigt igennem.

Det hele gik mere eller mindre op i spåner om man så må sige, for de havde nemlig ikke fjernet det tykke lag af spåner, der lå klar i alle boksene til deres vrinskende ejermænd!!! Problemet er bare, at det ikke er så nemt igen at lægge nyt gulv i udvalgte bokse, når man for det første ikke kan se, hvilke gulve, der kræver udbedring og for det andet ikke kan komme til for bare spåner! Hold nu op, hvor vi fik os en griner over det cirkus, vi kom ud til der.

Og de hesteglade folk, der stod klar til at møde os, var da heldigvis heller ikke helt uden humor, så de kunne hurtigt blive enige med os om, at den ikke var helt god. Så blev der ellers grebet til greven og muget godt og grundigt ud – men vi tog selvfølgelig det hele med, ikke kun hestemøget. Så har man også prøvet det med! Den havde jeg ikke lige set komme, men det var sgu meget hyggeligt, udover at mester nok skal få det skrevet på regningen, så det er dem, der kommer til at betale for det.

Nå men vi fik det så ordnet i dag, og de var bare super glade for resultatet. Det er jo også ved at blive koldt for hestene, hvis de skal til at stå ude for at vente på, at vi bliver færdige med deres bokse, og med nattefrosten, der jo nok også snart er på vej, er det godt at få det gjort nu. Jeg kan bare sige, at jeg gerne hjælper til en anden gang, men jeg håber nu de næste par opgaver bliver lidt nemmere at gå til ;o)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *