Posts in Category: Arbejde

Nu går det hele sgu op i spåner!

Os raske praktikanter er jo om nogen kendt for at være gode for at tage en ekstra tørn, også når det kommer til de lidt mere utraditionelle opgaver. Og det var vi nogle stykker, der virkeligt fik lov til den anden dag, hvor vi blev bedt om at komme ud på en rideskole, der skulle have hjælp med nyt gulv til stalden. Det viste sig nemlig da vi kom ud, at de her hestefolk ikke lige havde tænkt situationen fuldstændigt igennem.

Det hele gik mere eller mindre op i spåner om man så må sige, for de havde nemlig ikke fjernet det tykke lag af spåner, der lå klar i alle boksene til deres vrinskende ejermænd!!! Problemet er bare, at det ikke er så nemt igen at lægge nyt gulv i udvalgte bokse, når man for det første ikke kan se, hvilke gulve, der kræver udbedring og for det andet ikke kan komme til for bare spåner! Hold nu op, hvor vi fik os en griner over det cirkus, vi kom ud til der.

Og de hesteglade folk, der stod klar til at møde os, var da heldigvis heller ikke helt uden humor, så de kunne hurtigt blive enige med os om, at den ikke var helt god. Så blev der ellers grebet til greven og muget godt og grundigt ud – men vi tog selvfølgelig det hele med, ikke kun hestemøget. Så har man også prøvet det med! Den havde jeg ikke lige set komme, men det var sgu meget hyggeligt, udover at mester nok skal få det skrevet på regningen, så det er dem, der kommer til at betale for det.

Nå men vi fik det så ordnet i dag, og de var bare super glade for resultatet. Det er jo også ved at blive koldt for hestene, hvis de skal til at stå ude for at vente på, at vi bliver færdige med deres bokse, og med nattefrosten, der jo nok også snart er på vej, er det godt at få det gjort nu. Jeg kan bare sige, at jeg gerne hjælper til en anden gang, men jeg håber nu de næste par opgaver bliver lidt nemmere at gå til ;o)

Om at komme i arbejdstøjet!

Vi var nogle stykker, der havde en snak om det der med at finde godt arbejdstøj, der kan klare mosten, hvis man kan sige det på den måde. Jeg har i flere år købt arbejdstrøjer hos samme forhandler, men jeg er ved at overveje, om det er tid at skifte. Jeg synes, det er som om kvaliteten bliver ringere og ringere med tiden – er det bare mig eller hvad? I gamle dage var der sgu ikke så meget pjat med mine arbejdstrøjer – de holdt til det hele, og jeg kunne have dem i flere år uden problemer. I dag skal der ikke så meget til, så er sådan en trøje helt færdig – det er jo ikke fordi jeg er for fin til at gå i en trøje, der ser noget slidt ud – det er vel en ordentlig arbejdsmands kendetegn, men det er også ligeså meget om at det kan klare det slid, det skal kunne klare. Der er jeg ikke altid lige imponeret – men nu skal jeg sgu ud og kigge mig omkring efter et sted, hvor jeg kan finde den gode gammeldags kvalitet – Jeg ved den er derude et sted, for det kan ikke alt sammen være noget møg. Så jeg skal nok vende tilbage med nogle gode tips til De Raske Praktikanter, når jeg finder guldet ;o)